16/5-2007

Farve tema og matchende billeder fra Flickr.

Et sjovt og super værktøj, som kan hjælpe med at fjerne de colorerede billeder fra nettet, og erstatte dem med rigtige billedmotiver som passer i farve skemaet. Prøv det her: krazydad.com/colrpickr

Comments Comments | Categories: Visual kommunikation | Autor: Strange Skov



9/4-2007

SEO: Stavefejlsoptimering

Jeg skulle optimere noget indhold til keyword: “mayonnaise”, som jo kan staves på flere måder, både rigtigt og forkert. Efter lidt research viste det sig at der faktisk bliver foretaget flere søgninger på “mayonaise,” med kun ét “n”, som jo er forkert stavning, men at der findes flere sider med den rigtige stavemåde “mayonnaise” på nettet.

Klart, tænkte jeg. Billige point. Jeg optimerer til stavefejlen. Når man søger på “mayonaise” på Google forslås faktisk “mayonnaise”, men det forhindrer ikke at siden fik en god placering og at der er kommet den del klik ind på den konto - bare på grund af en stavefejl.

Stavefejlsoptimering og trykfejlsoptimering er helt sikkert noget at tage med når man laver sine keywords. Både i meta-keywords og i keyword tags men også i selve indholdsudviklingen. Nogle gange giver det mere mening at optimere til mennesker end til søgemaskiner, og mennesker staver forkert, det gør søgemaskiner ikke.

Comments Comments | Categories: SEO: Søgemaskineoptimering, Web 2.0 | Autor: Strange Skov



29/3-2007

SEO Content optimising giver dårligt sprog.

Et interessant lille sprogligt dilemma i forhold til SEO Content development…

Jeg skulle i dag skrive en tekst med ordene “order quickly and easily”.

Hvis man i Overture US tjekker ordene “easy” (20839 søgninger i februar) mod “easily” (1738 søgninger i februar) er der klart flere der søger på “easy”. Da i’et i easily gør at “easy” dækker ikke “easily”. Skulle jeg pludselig vælge mellem de to. Jeg enten med at skrive sætningen “order quick and easy” - som jo er forkert, men i følge SEO skulle være mere effektiv…

Keyword difficulty for “easy” er over 88%, hvor “easily” er cirka 83%, begge meget høje, så det betyder i dette tilfælde ikke så meget, og jeg kunne jo satse på “easily” fordi sværhedsgraden er lavere, men jeg har svært ved at forestille mig folk bruge den korrekte engelske form i en Google-søgning.

Spørgsmålet er egentlig, søger folk på “order easy” eller “order easily”. Mon ikke man skal have en lille Oxford-professor i maven for at skrive den sidste mulighed…

Det samme problem er helt klart til stede på dansk, måske endda i højere grad. - Og sikkert i endnu højere grad på mere komplekse sprog som Tysk og Russisk.

Comments Comments | Categories: Storytelling, SEO: Søgemaskineoptimering | Autor: Strange Skov



16/2-2007

“Windows Vista hacket få timer efter udgivelse”

Et lille pussigt indlæg, som handler om kommunikation og ikke visuel kommunikation. Jeg fik idag en email en ukendt afsender med emnet:”Windows Vista Hacked Within Hours of Launch” - Windows Vista hacket få timer efter udgivelse. Da jeg åbnede emailen stod der, ikke uventet, følgende besked:

Hello,
Now you can order Authentic Viagra directly from Pfizer.
Here: http://www.amdinneir.info
All prices are tax/vat free and free same-day worldwide shipping also included.

tnpunooonmnuomogojnlnlntnupqornhotoqnhofngoqspogos

Jeg tænkte med det samme: “Wow, det er en flot Attention-grabber! Windows Vista Hacked Within Hours of Launch.”
Det er en supergod “what-the-hell?”-sætning. Tilbudet i mailen er det sædvanlige crap, og er så langt fra relevant i forhold til overskriften og så latterligt at det er aldeles ligegyldigt. Det er heller ikke det vigtige. Det vigtige er den ene sætning, som er det første man ser: “Windows Vista Hacked Within Hours of Launch”. Alle ved vel mere mindre hvad Windows Vista er, de fleste ved at det snart kommer, at det ikke er kommet endnu, og at det dermed er helt nyt. Windows (dvs. Microsoft) er altid mål for Hacking angreb og des lignende, derfor er udtalelsen plausibel.

Det er irriterende spam, men jeg blev ikke så skuffet da jeg åbnede meddelelsen, fordi jeg egentlig allerede havde regnet ud hvad der ventede: Piller, penis-forlængelse eller “Roleks” ure (ja, “ks” og ikke “x”). Jeg syns det er et godt eksempel på hvordan A’et i AIDA modellen kan udformes, hvordan man kan lave en god Attention-grabber: vække modtagerens nysgerrighed med en sensationel, men plausibel meddelelse. Det det samme man ser på forsiden af den kulørte presse hver dag.

Hvis det enelig skal være hvorfor så ikke lave et ordenligt salgsbrev med ordenlig kommunikation, med en masse keywords som passer til overskriften, og et sjovt twist så det hele giver mening.
Hvorfor bliver spam ikke bedre? Man skulle tro at konkurrencen mellem spammere betød at de var tvunget til at udvikle sig, det gør de nok også. Be careful what you wish for!

Comments Comments | Categories: Storytelling, SEO: Søgemaskineoptimering | Autor: Strange Skov



12/2-2007

Web 2.0: Indhold ud af alle huller.

Det er fantastisk at indholdet er kommet i fokus. Men det er dog i den grad tanken der tæller. For hvor er der dog meget vrøvl derude. Det er helt enormt. Men det er ikke vrøvlet der er problemet, det er faktisk det er der hele pointen. Vrøvlet er nyttigt for nogen. Nogen vil læse det, hvis man ellers kan finde det. Og det arbejder Google og dem jo ihærdigt på at man kan. Problemet ligger i at det gode vrøvl, det som vi lige står og mangler for at for os noget på lige nøjagtig vores niveau og på vores sprog, er blevet oversvømmet af “indhold”, som er lavet til at narre os til at tro at den information er det vi mangler. Dette “indhold” snyder søgemaskinerne, og det snyder egentlig også læserne. Det lader til at jo mere et usædvanligt emne man søger jo mere sansynligt er det er finde noget brugbart information om det.

Et eksempel: Jeg var i Kina og havde brug for et bedre webhotel. Webhotellet skulle være i den “frie” verden, for at undgå problemer med censur og så videre, men det skulle også fungere inde i Kina bag den store kinesiske firewall, som man kalder deres Internet-begrænsninger.

Men en specific søgning tog det ikke mere end et par forsøg at finde en amerikaner som i detaljer kunne beskrive en lang række muligheder som han og andre havde prøvet i samme situation. Super! Informationsteknologien virker! Alt var skrevet som en blog post og var derfor meget SEO’et og indhold-orienteret og der var nok også derfor at Google kunne finde det til mig med så stor lethed. Det er jo netop det Web 2.0 handler om. Indhold. I både kvalitet og kvantitet. Hvis jeg skriver det er der nogen der vil læse det, og hvis jeg vil læse det er der nogen der har skrevet det. Let og enkelt.
Men det er dødkedeligt. Det er ligesom at gå på biblioteket. Web 2.0 er indhold, indhold og indhold. Der er ingen oplevelser.

Man skulle tro vi var tilbage i informationsalderen (den burde snart være overstået). Hvor er historiefortællingerne, hvor er drømmene? Der er ikke andet end information på Web 2.0. Og det er et tilbageskridt. Det var lige begyndt at være muligt at lave store oplevelser med billeder, lyd, video, design integreret i én oplevelse. Experience Design. Hvad blev der af det? Der er ingen der gider lave det mere, for der er ingen der gider købe det, for der er ingen der ser det, fordi på Web 2.0 er det kun indhold der tæller og Google går efter indholdet. Men det her at indholdet bliver indholdsløst og udtrykket “indhold” eller anti-indhold kommer ind.

Web 2.0: Blackhat og anti-indhold
I forbindelse med en gang SEO søgte jeg forleden efter “sommerhus bornholm” på Google.dk. Der kom over 86.000 resultater op. 86.000 sider! Der er ifølge Danmarks Statistik under 4000 sommerhus på Bornholm. Det vil altså sige at der er skrevet over 21 sider om hvert eneste sommerhus på øen. Det virker som lidt meget indhold. Og det kan da umuligt være unikt alt sammen, og i endnu mindre grad kan det være særlig relevant alt sammen. Det er det samme på hele internettet. Hvis der er penge i et emne så er det vigtigt, og så skal der skrives en masse vås om det. Det er jo ikke indhold. Det er anti-indhold. Jo mere jeg skriver om mit produkt jo mere relevant er det. Hvis konkurrenten har noget indhold på overbyder jeg ham ved at have det samme indhold plus noget mere og bedre indhold. Vi udligner konkurrentens indhold med anti-indhold.
Det kan man ikke i virkeligheden, men det kan man på Web 2.0! Så er det ellers bare at udnytte det eller stå af.

Comments Comments | Categories: SEO: Søgemaskineoptimering, Web 2.0 | Autor: Strange Skov



3/2-2007

Fortæl en historie …

Hvad er Corporate Storytelling?
Corporate Storytelling er grundlæggende en måde at sælge dine produkter på. Lige meget hvad dit produkt er, er der visse nøgleord og associationer forbundet til det i folks bevidsthed. Ved at analysere dit marked, din målgruppe og hvad de vil have, skabes en positiv historie, som er forbundet til dig, dit firma eller dine produkter, som din målgruppe kan forholde sig til. Dette har til formål, at skabe opmærksomhed omkring dit mærke, så folk vil tænke på og huske netop dit produkt frem for dine konkurrenters.

Drømme markedet
Det du, i virkeligheden, sælger er en drøm. Ved at have en drøm forbundet med dit produkt opnår du, at folk associere det med noget andet. Når folk køber dit produkt, vil de føle, at de køber drømmen, som er forbundet til produktet. Så når man giver folk det de gerne vil have og drømmer om, så optimerer man chancerne for glade og tilfredse kunder.

Læs mere på Vox Media Group

Comments Comments | Categories: Storytelling | Autor: Strange Skov



2/2-2007

Vis hvad du vil fortælle

Visuel kommunikation er det mest naturlige i verden. Det er overalt. Det er et rødt æble. Du ved at det smager godt, bare ved at kigge på det. De gule og sorte striber på en bi fortæller dig at den er farlig. Visuel kommunikation handler om at sige hvad du gerne vil sige ved brug af farver, former, tekstur og billeder i stedet for ord. Det visuelle er meget kraftfuldt og kan have en stor effekt på det menneskelige sind. Vi bliver påvirket konstant, bevidst og ubevidst. Visuel kommunikation; er yderst vigtig i verdenen af nye medier og vigtigheden vokser kun som digitale medier udvikles. Dette er grunden til at det er vigtigt at udnytte til sin fordel. Det at have den rigtige corporate identitet og udtrykke den via visuel kommunikation kan hjælpe dit firma på måder du end ikke havde drømt om.

Det at have en visuel identitet er vital for firmaer, fordi det er hvad dine kunder ser og kan forholde sig til. Men ved at kombinere visuel identitet med kommunikation bruges budskabet og dit firmas værdier i den visuelle kommunikation, og kan derved opnås en større og mere kraftfuld effekt.

Proaktive firmaer som har inkorporeret en stærk visuel kommunikation til deres interne og eksterne marketing, ved at dette er en yderst succesfuld og omkostningsminimerende måde at differentiere sig fra sine konkurrenter på.

Læs mere på Vox Media Group

Comments Comments | Categories: Visual kommunikation | Autor: Strange Skov